Brandalarmens Blog

Da jeg var i Færgely forrige torsdag, sad jeg og hyggede mig på gulvet med nogle børn - i den anden ende af rummet var to andre børn fredeligt i gang med at lege købmandsbutik ... da pludselig to voldsomme krigere kom farende med dragne sværd - og huggede et svær i købmandsdisken. - Deres fremfærd huede hverken mig eller købmændene, og jeg kom til at tænke på, at det havde jeg jo oplevet tit, i mine mange år i børnehaver: Det kan være svært for de ældste drenge at finde plads til deres udfoldelser - både rent fysisk og i de voksnes forestilling om hvordan det er godt at være sammen.

Jeg kom også i tanker om Turtels-legen, som jeg havde lavet for en del år siden, da det var nogle andre krigere, der var ved at skabe sig plads. - Så den legede vi.

Da jeg kom i torsdags, havde jeg husket at tage "Turtles-stængerne" med. Jeg blev mødt af de samme drenge, som var klar til kamp.




Først stiller de 2 kombattanter sig op og præsenterer sig. - Dernæst hopper de ned og går rundt og ser seje ud. - Indtil sangen siger: "Come on!" - og de trækker deres sværd fra ryggen - og kæmper; mens vi andre klapper, trommer og synger: Makulele - Makulele - Makulele - Ma-ku-le-le.

På et tidspunkt stopper sangen med et "Frys" - og så klapper publikum, de kæmpende "tøer op" og giver stavene videre til to nye kæmper.

I torsdags klædte nogle af actørerne sig ud, og undervejs blev legen udvidet (af en dreng) med, at præmien var et kys af prinsessen. - Så nu er det en leg, som ikke kun indeholder kamp - men også kærlighed. Så vi fik både svedt og fniset.
Hilsen Lotte

Projektet havde inviteret til foredrag i går aftes:
"Iagttagelse og Fortælling" med Søren Smidt.

Søren Smidt er vores forsker på projektet, og han har skrevet en del bøger. Blandt andet "Iagttagelse og fortælling - pædagogiske iagttagelser og beskrivelse af børn". Denne iagttagelsesmåde er een af dem, vi bruger i arbejdet med projektet, og mange af de ansatte i de deltagende daginstitutioner og dagpleje var kommet for at høre om den fra "hestens egen mule".

Her er nogle af mine notater fra aftenen:

De vigtigste ting man vil sige om sin pædagogiske praksis skal egentlig altid kunne beskrives ved en fortælling.

Fortællinger kan bruges som dokumentation.

Tit bruger vi ord og begreber, som ikke er nærmere definerede og som har mange betydninger. Det gør det svært at vide, hvad vi taler om.

Med fortællinger kan man lave beskrivelser som både er komplekse, mangfoldige - og præcise.

Fortællinger kalder på fortællinger. Når man hører en fortælling kommer man selv i tanke om noget.

Iagttagelser er godt - også fordi det er godt for børn at blive set af de voksne

Man kan kun lave iagttagelser, når man er fuldt og helt til stede.

Denne måde at iagttage på adskiller sig fra traditionelle observationsmetoder ved
- Ikke at dele barnet op i forskellige udviklingsområder - men betragte barnet som et helt menneske
- Ikke at betragte barnet isoleret - men som én i relation med andre
- Ikke at være statisk orienteret - men procesorienteret
- Ikke at have objektivitet som ideal - men anerkende subjektivitet

I kan bruge iagttagelser og fortællinger til mere end arbejdet med Brandalarmsprojetet:
I kan blive klogere på børnene - på jer selv - og på relationerne
I kan blive klogere på institutionens praksis, faglige ståsted - og dermed mulige udvikling
I kan fortælle forældre om det
I kan fortælle andre om det

Et eksempel fra bogen:
I en vuggestue er 2½ årige Pia ved at spise frokost:
Pia sidder ved bordet med mad på sin tallerken. Hun er ikke sulten og har svært ved at spise op. Pædagogen siger: "Spis din mad." Pia stikker fingrene i maden og slikker på dem. Pædagogen irettesætter hende: "Du må ikke spise med fingrene, brug din gaffel." Pia smider gaflen på gulvet, men pædagogen samler den op og giver den til Pia. Mens pædagogen taler til et andet barn gemmer Pia gaflen under sin tallerken, og da den voksne igen ser op siger Pia: "Gaflen er væk. Den er gået!"

Sådan en fortælling kan sætte gang i mange tanker. En af dem kunne være, at pædagogen og Pia vil to forskellige ting. Og at de begge arbejder på at få det, som de gerne vil have. Pædagogen, som gerne vil have at Pia (lige som de andre børn ved bordet?) spiser sin mad pænt og ordentligt. Og Pia, som altså ikke er sulten mere og helst - som gaflen - vil forlade bordet hurtigst muligt.

Hilsen Lotte

Jeg har taget fotografier af ansatte og børn fra Børnegården, Engen og Vangen. I kan se dem på institutionernes side.
Klik på deltagere/institutioner/Børnegården o.s.v.

Hilsen Lotte

Ethvert individ er unikt, har et udviklingspotentiale, som bare er dets eget. Livet handler om at få fat i og udvikle sin egenart.

Mennesket er prisgivet andre/afhængig af relationen til andre for at udvikle selvbevidsthed og blive set som et ligeværligt individ.

Fra artikel af Berit Bae i Social Kritik 88/2003

Hilsen Lotte