Til forsiden 
		logo: Peter Mannello Til forsiden  

Institutionerne

Faglige følgegruppe

Projektgruppen

Projektkonsulenter

Den integrerede institution Lindegården

Lindegården er en integreret institution med 52 børn i alderen 0 – 6 år. Vi har en dejlig, lys og indbydende institution og en dejlig stor og grøn legeplads med mange forskellige udfoldelsesmuligheder.

Vi modtager flere tokulturelle børn og ser det som en vigtig opgave at integrere disse børn i det danske samfund. Vi arbejder i dagligdagen på at give børnene en forståelse og respekt for hinanden, andre kulturer, sprog og religioner.

Vi prioriterer legen højt såvel inde som ude, da det er gennem legen, børnene udvikler og styrker deres sprog, motorik, koncentration, samarbejdsevne og det sociale samvær børnene imellem.

Vi har valgt at køre institutionen stueopdelt, så børnene har en fast stue, som de hører hjemme på. Det giver tryghed. Samtidig vil vi gerne have en åben institution ”åbne døre”, hvor børnene får lov til at bevæge sig rundt i hele institutionen efter behov. Det giver en bedre udnyttelse af de fysiske rammer og de voksnes ressourcer, og børnene kan bedre knytte venskaber til børn på de andre stuer på tværs af alder.


tegning: Kamilla