Menneskesyn og faglig forståelse
Samfundsmæssigt
Vi mennesker fødes ind i et givent samfund – og dette
samfund påvirker os. Samtidig påvirker vi samfundet,
som er menneskeskabt og derfor kan ændres af mennesker.
Barnet er et aktivt, handlende menneske, der både skabes og
skaber. – I hvor høj grad det skaber og i hvor høj
grad det skabes afhænger af, om det vokser op i en hverdag,
hvor vi voksne giver det mulighed for at virke aktivt ind på
omgivelserne, eller om vi definerer og planlægger alt for
det.
Hvordan skal et barn kunne vokse op og skabe og tage ansvar –
hvis det ikke engang kan få lov til at prøve at tigge
sig til en is?

Relationelt
Når vi mennesker fødes, er vi afhængige af at
indgå i relationer med andre mennesker for at kunne overleve.
Både hvad angår mad og klær – og kontakt
og berøring.
Barnets medfødte evne til aktivt at samarbejde med dets nære
voksne, hjælper det til at få nødvendig omsorg.
Ethvert nyfødt menneske er noget helt særligt. Både
hvad angår personlig egenart, udviklingspotentialer, behov
og grænser - integritet.
Barnets medfødte behov for at udfolde og udvikle denne integritet,
hjælper det hen imod en mental og socialt sund opvækst.
Konflikten mellem at samarbejde og at bevare sin integritet er
livslang, udviklende og undertiden smertefuld og usund.

Familiemæssigt
Vi har alle brug for nære følelsesmæssige relationer,
for at føle os værdifulde i samarbejdet med andre og
for at bevare og udvikle vores integritet.
Familien er et enestående godt sted at opnå dette -
og samtidig det sted, hvor det gør mest ondt, når det
ikke lykkes.
Alle har vi vores gode grunde til at gøre, som vi gør.
Alle gør vi det bedste vi kan – og nogle gange er det
ikke godt nok.
Jo mere forældre kan anerkende og respektere sig selv, hinanden
og det enkelte barn i familien - som det særlige og ligeværdige
menneske det er, jo sundere og sjovere bliver det for alle at være
en del af familien.
Fagligt
Kernen i pædagogisk arbejde er, at indgå i og lede relationer
som støtter og nærer det enkelte barn i at trives -
i at udfolde og udvikle sin personlighed og sine potentialer i samspil
med andre mennesker.
En af forudsætningerne, for at dette skal kunne lykkes, er,
at den voksne evner at møde barnet, som det er – og
anerkender dets ret til at være autoritet i forhold til dets
egne oplevelser. Samtidig med at den voksne er autentisk i forhold
til sine oplevelser – og vedkender sig ansvaret for
relationen.
Når barnet skal have mulighed for selvudvikling og for at
øve sig på at mestre sit eget liv, indebærer
det, at den voksne betragter relationen mellem sig og barnet mere
som et mål i sig selv, med mulighed for fælles opdagelse
og erkendelse – og ikke som et middel til andre formål.

|